Trænerakademiet Randers
Har du lyst til at tage styringen og prøve kræfter som træner? På Trænerakademi 2.0 lærer du at lave sjove aktiviteter, motivere andre og skabe gode fællesskaber. Du får selv lov til at planlægge øvelser, stå i spidsen for en træning og prøve dig af i en rigtig forening. Undervejs bliver du klogere på, hvad der gør dig til en god træner, hvordan man får alle med og hvordan du kan bruge dine styrker til at løfte andre. Et valgfag med øvelser, aktivitet, energi og oplevelser, hvor du lærer hvor meget du kan.